Choose your country
MENNEKES

The ultimate Xtra

til porteføljen

Vores PowerTOP® Xtra familie Stik og stikkontakter til alle situationer

I industrivirksomheder, minedrift, jernbane- og transportselskaber, havne eller på campingpladser – overalt er der brug for sikker distribution af elektrisk energi under de hårdeste betingelser. Som specialist inden for stik og stikkontakter har vi samlet al vores CEE-know-how til dig i en produktfamilie af højeste kvalitet: PowerTOP® Xtra stik og forlængerled leveres i 16, 32, 63 og 125 A. Gennem årene har disse produkter vist deres værd i praksis og er blevet anvendt pålideligt verden over i vidt forskellige arbejdsomgivelser. Alle PowerTOP® Xtra forlængerled er udstyret med vores smarte stikforbindelse teknologi X-CONTACT®.
PowerTOP® Xtra – Stik og stikkontakter til EL-professionelle!

De nye stik og forlængerled fra PowerTOP Xtra med kapslingsklasse IP67 / IP69 i 16 A (4-polet) og 32 A (3- og 4-polet) vil være tilgængelige i løbet af første kvartal 2025.

Portefølje PowerTOP® Xtra

Vores PowerTOP® Xtra-stik og -dåser giver dig den perfekte kombination af robusthed og pålidelighed. De er udviklet til at opfylde de højeste krav og er ideelle til brug i krævende miljøer. Få mere at vide om vores portefølje, og find den rigtige løsning til dine behov:

Portefølje stikPortefølje Forlængerled

Nytænkning af ergonomien – Sikker håndtering og lang levetid

Et særligt design og robust materiale sørger for, at du kan håndtere vores PowerTOP® Xtra produkter sikkert og komfortabelt under de mest krævende betingelser, og at produkterne har en ekstra lang levetid. Takket være den ergonomiske kabinet form, nopret gribe zoner samt gummibelagt kabelforskruning ligger CEE stik og forlængerled godt og sikkert i hånden selv når det er fugtigt eller vådt - og de kan tåle at sættes i og tages ud tusindvis af gange. For stik og forlængerled i størrelsen 63 og 125 A passer kabelforskruningen plan med kabinet og dermed kan overfladerne let holdes rene.

Vores forlængerled har en smart integreret åbningshjælper, som du let kan åbne og holde klaplåget med. Det gør arbejdet med at samle stikkene lettere! Forskruningen er forsynet med robust tætsluttende støbt pakning og stikkene har solide gevind mellem kabinet/ frontdel og i forskruning – dermed kan man hurtigt og sikkert samle stik samt spænde og fastholde kabel, helt uden brug af skruer. For produkterne med høj kapslingsklasse er gummi pakningerne støbt på, så de ikke kan falde ud og mistes.

Innovativt design – Stærke Xtras til ekstra beskyttelse

Vores PowerTOP® Xtra familie er en pålidelig følgesvend for professionelle i forskellige brancher. Ideelle hvor arbejdsbetingelserne er hårde og udfordrende - her viser de ekstra styrke og er garant for den bedst mulige beskyttelse:

Beskyttelse mod støv, vand og aggressive stoffer

Vores PowerTOP® Xtra produkter i 16 og 32 A opfylder kapslingsklasse IP54 eller IP67 / IP69. For 63 A tilgængelig som IP54 eller IP67 hvor 125 A versionerne udelukkende leveres i IP67. Desuden er forlængerled i 63 og 125 A udstyret med højvarmebestandige kontaktforbindelser og valgfrit med forniklede kontakter – på stikkene er kontaktbenene forniklet. Stik og forlængerled i 16 og 32 A kan leveres som PowerTOP® Xtra R variant med samme robuste udstyr.

Stik og forlængerled i kapslingsklasse IP67 / IP69

Vores vandtætte stik og forlængerled i PowerTOP® Xtra serien med den gennemprøvede ErgoCONTACT® skrueforbindelse og kabinettets ergonomiske form er blevet udvidet med en ny funktion – foruden beskyttelse mod midlertidig nedsænkning (IP67) giver den også yderligere beskyttelse mod vand med højt tryk og høje temperaturer (IP69). Hermed kan produkterne også anvendes vedvarende og sikkert i omgivelser, der hyppigt renses med højtryksrenser.

Takket være solidt skruelåg og bajonetring med pakning, kan vand og støv ikke trænge ind i stikket. Dermed er stik og forlængerled med kapslingsklasse IP67 / IP69 særlig velegnet til brug i områder med krævende miljøpåvirkninger, som for eksempel inden for fødevareindustrien. Den høje kapslingsklasse yder dobbelt beskyttelse mod både midlertidig neddykning og spulende vandtryk med høje temperaturer, hvilket gør dem ekstremt robuste.

Selv ved ofte højtryksspuling forbliver vores produkter i IP67 / IP69 vandtætte og kan grundet de nubrede gribe zoner håndteres sikkert og nemt, når de er fugtige eller våde. Når stikket er sat i, holder den gummibelagte bajonetring stikket forsvarligt sammen med forlængerled eller stikdåsen.

Isætning og udtagning, der sparer kræfter med X-CONTACT®

Innovativ teknik til sikker håndtering

Vores innovative X-CONTACT® teknologi mindsker den kraft som er nødvendig for at tilslutte og udtage et stik med op til 50 % takket være de fjedrende X-form slidsede forbindelser. På 63 og 125 A version er rørets indervægge desuden rillede for at opnå en optimal og sikker forbindelse, da snavs på kontaktbenet samtidig fjernes automatisk. Selv ved grov håndtering og hyppig isætning og udtrækning opstår der ingen slidskader og materialet opnår optimal kontakt, så PowerTOP® Xtra produkterne kan anvendes sikkert og pålideligt i mange år frem.

Lettere montering – Med minimalt værktøjsbrug

Vi har perfektioneret monteringsprocessen for vores PowerTOP® Xtra familie yderligere: Ved hjælp af kabinettets selvfindende gevind, en låse-skyder og kabelforskruningen kan du montere vores stik og forlængerled fra 16 til 125 A enkelt og tidsbesparende med kun få værktøjer.

Enkle og sikre tilslutningsteknikker

Vores CEE-stikanordninger i 63 og 125 A er udstyret med vores gennemprøvede skruekontakt-tilslutningsteknik. Hermed kan de nemt tilsluttes og store strømme flyder fejlsikkert i lang tid. Til CEE-stik og CEE-koblinger i 16 og 32 A fås den specialudviklede, innovative og komfortable skruekontakt-tilslutningsteknik ErgoCONTACT®. Den giver dig mulighed for en enkel, sikker og ergonomisk installation. Desuden fås vores stikanordninger i 16 og 32 A også i varianten PowerTOP® Xtra S med den skrueløse tilslutningsteknik SafeCONTACT. 

Tilslutningsteknik ErgoCONTACT®

PowerTOP® Xtra familien leveres gennemgående med skrue terminaler. Denne har vi videreudviklet til den komfortable ErgoCONTACT® til 16 A og 32 A stik og forlængerled. Den giver dig mulighed for en enkel, sikker og tidsbesparende installation.

Ved ErgoCONTACT® sættes skruetrækkeren ikke på fra siden, men fra toppen – dermed kan du nemmere nå det påkrævede drejningsmoment, og skruetrykket rettes direkte ind i holdegrebet. Alle skruer vender i den samme retning, så du skal ikke længere dreje stikket i hånden for at spænde de enkelte terminaler en ad gangen – og du sparer dermed mere tid.

Buede ledningsføringskanaler fører lederne nemt og sikkert ind i terminalerne.

Skruen understøttes af en føringskrave - det forhindrer at skruetrækker smutter, hvilket minimerer farer for skader.

For hver terminal skal der kun anvendes en skrue – en kombiskrue, der er integreret fast i føringskraven og ikke kan falde ud. Skruen kan spændes med både stjerne- og kærvskruetrækker. At der kun skal spændes én skrue pr. terminal letter installationen og gør monteringen hurtigere.

Tilslutningsteknik SafeCONTACT

Vores PowerTOP® Xtra produkter i 16 og 32 A leveres også i en skrueløs variant PowerTOP® Xtra S med skære-klemme teknik SafeCONTACT. Her skal du ikke længere afisolere eller forarbejde lederen – dermed sparer du op mod halvdelen af den normale monteringstid og senere også vedligeholdelsen!

Tilslut lederne uden at afisolere, tryk klemmen nedad med en skruetrækker – færdig!

I én arbejdsgang med nedtrykning af klemmen bliver isoleringen skåret op og en sikker forbindelse er etableret.

Skruekontakt-tilslutningsteknik 63 og 125 A

På modellerne i 63 og 125 A er kontaktskruerne integreret pladsbesparende ved siden af styrekraven i stikkets eller koblingens frontdel. De afisolerede ledere føres bare ind – de kan anvendes med eller uden ledningskapper.

To kontaktskruer sørger for, at lederne sidder godt fast. De strammes over kors og holder lederne på plads i lang tid.

Kontakt os

Har du spørgsmål til PowerTOP® Xtra? Du er altid velkommen til at kontakte os. Kontakt os!

KontaktformularenInternational kontakt